Green Key

Comwells logo er grønt - det er hotellerne også

Comwell Kolding og Klarskovgaard ved Korsør har længe haft Green Key. Nu har de øvrige 8 Comwell hoteller i Danmark opnået samme status. De 8 Comwell hoteller Borupgaard, Holte, Roskilde, Sorø, Middelfart, Sønderborg, Kellers Park og Rebild Bakker er i løbet af sommeren blevet besøgt og iværksat miljøtiltag, så styregruppen efterfølgende kunne godkende dem alle sammen.

Alle Comwell hoteller er omfattet af en aftale med et energirådgivningsfirma, som står for en månedlig indsamling af energidata fra alle hoteller og forholder sig kritisk til tallene - især ved udsving. De laver løbende tabeller, grafer og rapporter, hvor de enkelte virksomheder sammenlignes med hinanden. Dermed fremmes en sund konkurrencen mellem de enkelte hoteller, så de kan blive endnu bedre. For at sikre vidensdeling mødes alle driftsansvarlige flere gange om året for at udveksle erfaringer.

15. oktober 2009