Sådan bliver virksomheden belønnet med Den Grønne Nøgle
Alle turismevirksomheder inden for de virksomhedskategorier, som der allerede eksisterer kriterier for, kan søge om at få tildelt Den Grønne Nøgle. Virksomheder med interesse for mærket kan henvende sig i Den Grønne Nøgles sekretariat, så der kan aftales en dato for et virksomhedsbesøg. På besøget gennemgås kriterierne og sekretariatet vurderer, hvor mange af de stillede kriterier virksomheden efterlever.
Herefter følger en proces, hvor virksomheden er i tæt dialog med sekretariatet. I fællesskab lægges en strategi for, hvordan de kriterier, som ikke opfyldes, kan opfyldes. Når sekretariatet vurderer, at alle kriterier er på plads, laves en indstilling til Den Grønne Nøgles styregruppe, som foretager den endelige godkendelse.
Tidshorisonten for en mærkning (fra første kontakt til godkendelse) varierer fra 1 måned til omkring 4 måneder. Det trin, som er tungest tidsmæssigt, er at gøre virksomheden parat til en indstilling. Selve godkendelsen og indstillingen tager ikke lang tid. Derfor vil en virksomhed, som lever op til alle krav ved første besøg, have en godkendelse hurtigt efter ansøgningen.
Hent kriterierne for de enkelte virksomhedstyper