Green Key

Green Key til Hotel Britannia og Frederikssund Svømmehal

 

 Hotel Britannia

 11. august 2010

 Hotel Britannia i Esbjerg er netop blevet tildelt The Green Key. Hotellet er blevet renoveret og i den forbindelse er miljø og ressourceforbrug tænkt med fra start. Samtidig er personalet meget motiveret i forbindelse med miljøarbejdet, og mange nye miljøtiltag er allerede igangsat eller på vej.

 

 - Både hotellets personale og jeg selv er naturligvis utrolig stolte over, at vi er kommet gennem nåleøjet, og vi vil bestræbe os på løbende at forbedre vores indsats til gavn og glæde for hotellets gæster og miljøet, siger hoteldirektør Palle Storinggaard, der kender til Green Key fra sin tid på Copenhagen Admiral Hotel.

 

 

 

 Frederikssund Svømmehal

Mandag den 9. august fik Frederikssund Svømmehal tildelt mærket for sit miljøarbejde. Det var Frederikssunds borgmester Ole Find Jensen der sammen med halinspektør Bo Nielsen tog imod miljømærket overrakt af HI´s næstformand Karl-Åge Søltoft.
Ole Find Jensen roste svømmehallens initiativ, og udtrykte at det er helt i tråd med Frederikssund Kommunes indsats som klimakommune at svømmehallen også gør en stor indsats for miljøet, og nu får tildelt en anerkendelse for det.

 

På billedet ses fra venstre halinspektør Bo Nielsen, borgmester Ole Find Jensen og HI´s næstformand i Karl-Åge Søltoft.

 

Du kan læse mere om Green Keys medlemsvirksomheder her.