Green Key

Et internationalt miljømærke – The Green Key

Green Key (Den Grønne Nøgle) er en dansk opfindelse fra turismeerhvervets side, som andre lande har vist interesse for. I 1998 opstartes Green Key i Frankrig og siden da viser også Estland og Sverige interesse for mærket.

Da Green Key indeholder elementer af miljølære har det været muligt at blive optaget som den 5. program for den internationale non-profit organisation FEE – Foundation for Environmental Education. FEE har i alt 5 internationale programmer, som udover Den Grønne Nøgle er Blå Flag, Young Reporters for the Environment, Skoven i Skolen og Grønt Flag Grøn Skole. Er du interesseret i at vide mere om FEE kan du gå ind på hjemmesiden www.fee-international.org

At være et af FEEs programmer har betydet, at Green Key er tilgængelig for omkring 60 lande i FEE netværket. På nuværende tidspunkt er Green Key etableret i mere end 20 lande og et antal andre lande er i gang med forberedelserne til at køre kampagnen. Du kan læse mere på her: www.green-key.org.

Som kampagne er Green Key koordineret af FEE Holland. Den øverste myndighed i Green Key er den internationale styregruppe. I styregruppen sidder repræsentanter for FEE og for Green Keys ejerere. Den internationale styregruppe er ansvarlige for udvikling af kampagnen og mødes 2-3 gange om året.