Konventum: Social ansvarlighed giver kunder i butikken

Green Key mærket Konventum tiltrækker store internationale kunder med social ansvarlighed.

25i0-gls8cbel-800x800.jpg

Internationale navne som fx Cooperatives EUROPE, UNESCO, National Geographic Maps, DTU Summit og Baltic Earth har fyldt sale, værelser og restauranten på Konventum, som i sidste weekend også var officiel hotelpartner for Ironman, hvor sportsfolk fra hele verden fyldte Konventum både inde og ude med familier og cykler.

Social ansvarlighed giver kunder i butikken
Hos Cooperatives EUROPE mødtes kooporative delegerede fra hele Europa bl.a. for at drøfte deres andel i indfrielsen af de 17 verdensmål - med oplæg af den tidligere danske minister og leder af FNs Generalforsamling, Mogens Lykketoft. Mens man på DTUs Summit og Baltic Earths konference debatterede mulighederne for bedre beskyttelse af vores økosystmer, både ud fra et producentperspektiv af plastik og ud fra et biologisk perspektiv.

- Det er vigtigt, både for mig personligt og for National Geographic, at arbejde sammen med leverandører, der deler vores værdier omkring bæredygtighed, social ansvarlighed og kulturel diversitet, så det er skønt at se, hvordan Konventum virkelig er som et ekko af vores egne værdier, siger Frank Biasi, Director of Digital Development & Travel hos National Geographic Maps, der netop har gæstet Konventum i tre dage.

Delegationen af UNESCO-medlemmer, der besøgte Konventum sammen med National Geographic Maps, kommer på baggrund af et tæt samarbejde med Visit Nordsjælland og brugte tiden på at diskutere, hvordan de kan bidrage til en mere bæredygtig turisme i Europa og samtidig skabe mere og bedre opmærksomhed omkring de mange verdensarvs-seværdigheder, der ligger rundt omkring i Europa, bl.a. Kronborg i Helsingør.

- Vi sætter stor pris på vores gode samarbejde med Visit Nordsjælland omkring UNESCOs besøg hos os. Og der er ingen tvivl om, at vores profil som socialt ansvarlig virksomhed tiltrækker en ny og anden type kunder, som kan se sig selv her, fordi vi deler nogle værdier og overbevisninger om, hvordan man driver bæredygtig forretning i 2018. Det er en afsindigt spændende udvikling, som vi kommer til at dyrke endnu mere fremadrettet, siger Marina Hofmann, administrerende direktør for Konventum og Højstrupgård.

Læs om Konventums indsats på CSR-området...