Nyt færøsk hotel går grønt

Hotel Brandan, som åbner dørene for første gang i maj 2020, går benhårdt efter en altoverskyggende bæredygtig hoteldrift og har i nogen tid været i kontakt med bæredygtighedsmærket Green Key.

OplægFærøerne.jpg

Billede fra Green Key indlæg på Hotel Hafnia i Tórshavn, hvor omkring 25 interesserede hotelfolk fra Færøerne deltog.

“Kontakten med Green Key har været alt afgørende for os i forbindelse med at sikre, at vi helt fra byggefasens indledning har kunne bygge med bæredygtighed for øje. For os har det hele tiden været en selvfølge at tage miljømæssigt ansvar, når vi nu bygger et nyt hotel fra bunden. Både teknologien og infrastrukturen på Færøerne tillader i højere grad end før, at tage omfattende bæredygtige drifts hensyn så vi vil på ingen måde gå andre veje end den miljørigtige vej. Den vej er blevet noget nemmere med den gode hjælp fra Green Key, som er blevet et værktøj og en checkliste for os i de grønne bestræbelser,” siger Pætur Trónd Thomsen, hotel direktør

Fjernvarme, vand og lokale råvare

Som det første hotel på Færøerne vil Hotel Brandan være opvarmet af fjernvarme istedet for olieopvarmning, som af infrastrukturelle årsager ellers er standarden på Færøerne hvor vand ikke er en knap ressource, som tilfældet ellers er i Danmark.

“På Færøerne er vand ikke en knap ressource, men vi har alligevel valgt at fremtidssikre hotellet med både vandmålere og alle relevante vandsparende funktioner, som vandsparende brusehoveder, dobbeltskyl  på toiletterne og sensorvandhaner. Udover det vil der være et massivt fokus på lokale og økologiske råvarer, og en gennemdigitalisering af både driften og gæstens ophold vil formindske papir forbruget drastisk. Vi vil samtidig også nedbringe brugen af engangsartikler og sikre at de engangsartikler der bliver brugt er bæredygtige,“ siger Rógvi Mikkelsen, hotel leder.

Grøn teamspirit

‘’I vores arbejde med uddannelse af medarbejdere og udarbejdelse af procedure vil vi involvere hele staben i at holde vores hotel bæredygtigt. Derfor introduserer vi forskellige incitamenter for grøn innovation og generel opfrodring til en grøn tankegang hele vejen igennem organisationen. Vi ser meget frem til at kunne byde vores gæster indenfor til en gennem grøn oplevelse uden på nogen måde at gå på kompromis med kvaliteten et ophold på Hotel Brandan.’’ Siger Rógvi Mikkelsen, hotel leder.

‘’Hos Greenkey er vi rigtig glade for at se den store interesse fra Hotel Brandan og jeg må sige at de er rigtig langt i deres tilgang til bæredygtighed. Vi ser frem til at komme på besøg om et års tid og forhåbentligt udstede den første greenkey klasifikation på Færøerne’’ Siger Mikal Holt Jensen fra Green Key.