Green Key

Comwell Borupgaard

Bronze

Det Økologiske Spisemærke

Comwell Borupgaard ligger i det naturskønne Nordsjælland. Hotellets moderne herregårdsomgivelser har de perfekte rammer til møder, konferencer og store selskaber. Hotellets lækre spaafdeling og gode restaurant gør desuden hotellet til et oplagt valg for en weekendtur eller et miniophold.

Stedet har en fortid som herregård, og de nye og gamle bygninger rummer 149 værelser, 29 mødelokaler i forskellige størrelser, restaurant og bar og AquaSpa med bl.a. 3 forskellige saunaer, isbad, dampbad, sanserum, udendørs hot tubs og mulighed for mange skønne behandlinger.

Særlig miljøindsats

ESG-indsatser hos Comwell Hotels

Comwells ESG-arbejde omfatter en række initiativer inden for miljø, sociale forhold og virksomhedsdrift.

Alle Comwell-kædens danske hoteller og venues er Green Key-certificerede.

Comwell Hotels’ reduktionsmål for drivhusgasudledninger er valideret af SBTi Services i overensstemmelse med de relevante kriterier fra Science Based Targets initiative (SBTi).

På hotellerne omfatter indsatsen blandt andet overvågning af energidata, affaldssortering med henblik på genanvendelse og måling af madspild. Comwell indkøber desuden danske produkter og råvarer i sæson, når det er muligt.

Alle Comwells danske hoteller har Det Økologiske Spisemærke i bronze. Det betyder, at 30–60 procent af de indkøbte føde- og drikkevarer er økologiske.

ESG-arbejdet omfatter også indsatser vedrørende medarbejdertrivsel og uddannelse samt samarbejder med blandt andre Smilfonden og Julemærkefonden. Comwells krav til leverandører er beskrevet i virksomhedens leverandørkodeks.

    Område

    Nordsjælland

    Nordsjælland er velvære og wellness – også når det gælder mad. Derfor finder du et væld af økologiske producenter der leverer direkte til lokale restauranter og cafeer i Nordsjælland. Der er nemlig ikke altid langt fra jord til bord, når man får friske lokale økovarer direkte til køkkenet. På madmarkedet kan man samles omkring langborde med venner og familie og nyde mad fra hele verden, fra boder med forskellige streetfood-koncepter.

    Du kan også købe ind i gårdbutikker og høstmarkeder, som altid har friske, bæredygtige og økologiske råvarer.

    Lad pedalkraften lede dig ind i landet til skovens dybe, stille ro på rute 105 og 110  til UNESCO-verdensarv og Danmarks femte nationalpark eller hvide sandstrande og imponerende slotte. I Nordsjælland er der mange skove og det er tilladt og gratis at færdes i dem til hest, til fods eller på cykel.