Green Key

Comwell Hvide Hus Aalborg

Bronze

Det Økologiske Spisemærke

Hotel Comwell Hvide Hus Aalborg har en af byens smukkeste og mest centrale placeringer. Hotellet har siden åbningen i 1969 været et velkendt vartegn for Aalborg - både arkitektonisk og som ét af byens bedste hoteller. Hotellet ligger lige ved siden af Aalborg Kongres og Kultur Center og har desuden vores egne 5-stjernede møde- og konferencefaciliteter. 

På Restaurant Vesterbro tilbydes klassiske retter med et twist, og køkkenchefen sværger til en stærk, økologisk profil og benytter oftest lokale råvarer.

I køkkenet regerer den nordiske stil, og der serveres lette retter, som kan bestilles ud fra et inspirerende a la carte menukort med mulighed for at sammensætte sin egen menu.

Restaurant Vesterbro er indrettet med en intim stemning med udsigt til det åbne køkken og plads til 45 gæster. Så uanset om du er forretningsrejsende eller med et selskab, så danner restaurantens afslappende atmosfære den perfekte ramme til et godt måltid.

Særlig miljøindsats

Green Key siden 2016 og del af Comwells bæredygtighedsindsats Comwell Care.

Område

Aalborg

Aalborg er Danmarks fjerde største by med en befolkning på over 200.000 beboer. I de seneste år har Aalborg gennemgået en forandring og udviklet sig fra at være en industriby, til en oase af arkitektur, spændende gastronomi og hyggelig storbystemning.

Aalborg har lagt navn til to vigtige europæiske bæredygtighedsdokumenter: Aalborg Charter fra 1994 og Aalborg Forpligtelserne fra 2004. Aalborg er involveret i Sustainable Cities-kampagnen, som ledes af ICLEI (Local Governments for Sustainability).

Omkring 50 % af værelserne i Aalborg er miljømærket med Svanen eller Green Key.