Green Key

Haraldskær Sinatur Hotel & Konference

Sølv

Det Økologiske Spisemærke

Midt i den naturskønne Vejle Ådal ligger Haraldskær Sinatur Hotel & Konference. Her mødes historie, natur og nærvær i en herregård med rødder tilbage i tiden og omgivelser, der skaber plads til både fordybelse, fællesskab og nye perspektiver.

Naturen er en integreret del af oplevelsen på Haraldskær. De åbne engarealer, ådalen og de omkringliggende skove inviterer til pauser, refleksion og oplevelser året rundt, uanset om besøget handler om møder, konferencer eller et ophold tæt på naturen.

I restauranten tager køkkenet udgangspunkt i sæsonens råvarer og samarbejder med udvalgte leverandører fra lokalområdet og resten af Danmark. Med respekt for råvarernes kvalitet og årstidernes variation skabes måltider, der afspejler sæsonen, stedet og den danske madkultur.

Som en del af Sinatur Hotel & Konference arbejder Haraldskær med afsæt i Sinaturs samfundsambition, der omfatter madoplevelser, natur og klima, ansvarlige valg, mennesker og ansvarlig virksomhedsdrift. Ambitionen er at skabe gode gæsteoplevelser og samtidig tage ansvar for den påvirkning, vores aktiviteter kan have på mennesker, miljø og samfund. Derfor arbejder vi løbende med at forstå, forebygge og håndtere relevante påvirkninger i både vores egen drift og gennem samarbejdet med leverandører og partnere.

Vores arbejde understøttes af en række uafhængige certificeringer og mærkningsordninger. Sinatur Hotel & Konference er B Corp-certificeret, hotellet er certificeret med Green Key, og restauranten bærer Det Økologiske Spisemærke. Certificeringerne bidrager med fælles standarder og ekstern verificering inden for blandt andet miljø, drift, medarbejdere og samfundsansvar. Som B Corp-certificeret virksomhed arbejder vi løbende med at udvikle vores indsatser og forbereder os på recertificering efter B Corps nye standarder i 2027.

Uanset om du besøger Haraldskær til møder, konferencer, festlige begivenheder eller et ophold i de historiske omgivelser, mødes du af nærværende værtskab, gode rammer og naturen lige uden for døren.

Særlig miljøindsats

  • Certificeret med Green Key
  • Restauranten bærer Det Økologiske Spisemærke
  • B Corp-certificeret
  • Fokus på sæsonbaserede råvarer og samarbejde med udvalgte leverandører fra lokalområdet og resten af Danmark
  • Opladningsmuligheder til elbiler
  • Løbende arbejde med energioptimering og ressourceforbrug
  • Affaldssortering og genanvendelse er integreret i den daglige drift
  • Indkøb med fokus på relevante certificeringer og anerkendte miljømærker, hvor det er muligt
  • De historiske omgivelser og den unikke beliggenhed i Vejle Ådal inddrages aktivt i gæsteoplevelsen

Læs mere om Sinaturs samfundsambition og indsatser inden for madoplevelser, natur og klima, ansvarlige valg, mennesker og ansvarlig virksomhedsdrift på sinatur.dk

Område

Østjylland

Østjylland tilbyder dig en fantastisk kombination af frugtbart landskab, ekspansive skove, sandstrande og travle storbyer.

Det grønne og kuperede landskab i regionen blev dannet af gletsjeren i den sidste istid. Dale, kløfter og dybe fjorde blev alle udskåret af smeltevand.

Du vil opdage, at Østjylland er let tilgængeligt og fuld af varierede udendørs oplevelser. Det er også hjemsted for Danmarks dynamiske anden by, Århus, Mols Bjerge på Djursland, Samsø og Vejle.

Men du finder også Søhøjlandet med Silkeborg og Skanderborgs søer og skove samt Legoland i Billund.