Odense Congress Center & Hotel Odense

4 af 5 stjerner

Hos Odense Congress Center er alle jeres mødebehov samlet under ét tag - tæt på både motorvej og Odense midtby. OCC har lokalerne, maden og servicen til alt fra den store konference til det lille møde. 

Kun få minutter fra E20 og et kvarter fra Odense Banegård Center ligger et af landets bedste og mest fleksible mødesteder. Uanset hvor mange I er, og hvad I har af ønsker til lokaler, udstyr, mad m.m., så har Odense Congress Center den helt rigtige løsning. Og med 1.900 gratis parkeringspladser bliver transporten ikke lettere.

Med 26 mødelokaler, 3 store sale og 3 messehaller – alle med moderne AV – er I altid garanteret skræddersyede rammer til netop jeres møde eller konference. Derudover har I direkte adgang til hyggelige områder med kaffestationer, højborde samt sofaområder til jeres pauser.

Særlig miljøindsats

Odense Congress Center har blandt andet monteret flere end 140 betjeningsfri og vandbesparende armaturer, gennemført en omfattende udskiftning af loftslys med energivenlig LED og implementeret et helt nyt affaldssorteringssystem for både gæster og medarbejdere.

Læs mere...

Område

Odense 

Odense er med 200.000 indbyggere den største by på Fyn. Byen byder på mange spændende attraktioner for både børn og voksne. Oplev atmosfæren i den gamle bydel, der for øjeblikket er ved at blive 'genforenet' med resten af bymidten i Th.B. Thriges Gade-projektet, der forventes færdigt i 2020. Den gamle bydel er også hvor du finder H.C. Andersen-museet, H.C. Andersens fødehjem, børnekulturhuset Fyrtøjet og bymuseet Møntergården.

I Odense er omkring 40 % af hotelværelserne mærket med enten Svanen eller Green Key. 

Steder i nærheden