Green Key

 

I flere hundrede år har fartøj efter fartøj lagt til ved kajen i Aalborg Havn. Verdenshavenes golde vinde er modnet og de kraftige bølger stilnet af, i takt med besætningen fik fast grund under fødderne. Der gik sjældent mange minutter før fortællinger og skrøner fra fjerne lande blev fortalt på land.

Og på trods af at sejl i dag er udskiftet med motorer, trækasser er blevet til containere og søkort forvandlet til GPS’ere er det fortsat samme vand som skvulper mod molerne i havnen og samme nysgerrighed for nye fortællinger der opstår, når en båd ligger til kaj.

I dag er industri udskiftet med kultur, og Pier 5 Hotel er centralt placeret på Aalborgs havnefront mellem Musikkens Hus og Utzon Centret samt med få minutters gang til Aalborgs pulserende byliv. Kort sagt, her får du det hele: storbyens puls, havnens ro, moderne faciliteter og Aalborgs bedste beliggenhed. 

Det nyrenoverede Pier 5 Hotel på Aalborg havnefront byder på 154 topmoderne værelser med byens bedste udsigt. Her er moderne design kombineret med havnen derude, og du vil opleve, at havnens historie og arv er trukket helt med indenfor. 

Særlig miljøindsats

Green Key fra 2013.

Område

Aalborg

Aalborg er Danmarks fjerde største by med en befolkning på over 200.000 beboer. I de seneste år har Aalborg gennemgået en forandring og udviklet sig fra at være en industriby, til en oase af arkitektur, spændende gastronomi og hyggelig storbystemning.

Aalborg har lagt navn til to vigtige europæiske bæredygtighedsdokumenter: Aalborg Charter fra 1994 og Aalborg Forpligtelserne fra 2004. Aalborg er involveret i Sustainable Cities-kampagnen, som ledes af ICLEI (Local Governments for Sustainability).

Omkring 50 % af værelserne i Aalborg er miljømærket med Svanen eller Green Key.