MeetDenmark Strategi 2020-2023.jpg

Bæredygtighed i MeetDenmarks strategi 2020 til 2023

MeetDenmark har sat ambitiøse mål for bæredygtig turisme i deres fælles strategi for 2020 til 2023. Et af målene er, at alle medlemmer selv skal miljøcertificeres.

Wonderful Copenhagen har deltaget i etableringen af Green Tourism Orgnization og har efterfølgende modtaget mærket. Men nu skal de øvrige organisationer i MeetDenmark også miljøcertificeres.

MeetDenmark har vedtaget en strategi frem til 2023, der bl.a. skal fremme en bæredygtig udvikling af dansk erhvervs- og mødeturisme.

MeetDenmarks strategi skal sikre, at Danmark fastholder og udvikler landets stærke internationale markedsposition samtidig med, at dansk erhvervs- og mødeturisme bidrager til en bæredygtig samfundsudvikling. Det er der især brug for efter coronakrisen.

MeetDenmarks medlemmer er Erhvervsministeriet samt turismeorganisationerne på fire af de største erhvervsturismedestinationer i Danmark: VisitAarhus, VisitAalborg, Wonderful Copenhagen og Inspiring Denmark, der dækker Region Syddanmark.

Og der i den grad en grøn tråd i strategien.

Ud over at de forskellige medlemmer skal miljøcertificeres, har strategien fokus på at ny viden skal skabe grundlaget for den fortsatte kompetenceudvikling og udvikling af nye fælles redskaber inden for fx budarbejdet, bæredygtighed og outreach.

Det skal ske på tværs af udvalgte temaer af de danske erhvervs- og mødeturismedestinationer.

Læs strategien her…