damenshipyards-1.jpg

Tourism for Good i København

Wonderful Copenhagen har lanceret sidste år hovedstadens første strategi for bæredygtig turisme under navnet: Tourism for Good. Nu er flere andre destinationer også på vej.

Med et stort antal Green Key og Svanemærkede hoteller, mange bæredygtige spisesteder og god mulighed for at benytte miljøvenlig transport, som cykler og offentlig transport, placerer København sig i toppen, når det kommer til bæredygtige destinationer.  For at fremme og udbygge denne indsats udarbejdede Wonderful Copenhagen sidste år bæredygtighedsstrategien "Tourism for Good".

Strategien henviser til, at turisme både lokalt og globalt er i vækst og vil være det fremover, og samtidig, at turismen fremover skal medvirke til at skabe en bæredygtig udvikling både miljømæssigt, socialt og økonomisk.

Strategien er en af de første i verden af sin slags, som adresserer bæredygtig turisme ud fra både en miljømæssig, en social og en økonomisk tilgang og samtidig bidrager direkte til indfrielsen af FNs 17 verdensmål.

Læs strategien her...

Nu er flere andre destinationer i Danmark på vej med en strategi for bæredygtig turisme.