Green Key

Comwell Kolding

Bronze

Det Økologiske Spisemærke

Comwell Kolding ligger centralt placeret i landet med kort afstand til Kolding centrum og banegård. Hotellet er beliggende ved by og fjord, og er et specialiseret konferencehotel med en international stemning og moderne, klassisk stil.

Hotellet tilbyder fleksible mødefaciliteter og er samtidig et godt udgangspunkt for at opleve seværdigheder i Danmark for både børn og voksne.

I Restaurant Taste of Comwell skiftes menuerne jævnligt, så de passer til sæsonens råvarer. Middagen nydes i smukke, moderne og hyggelige omgivelser, hvor kvaliteten og den høflige betjening er i højsædet. Restauranten indbyder til en hyggelig og intim middag, et mindre selskab eller en god bid mad inden en forestilling i teatersalen.

Hotellet har også en dejlig bar, der ligger centralt, så man både får den gode hotelstemning og samtidig kan nyde en dejlig drink, en øl eller et glas vin.

Særlig miljøindsats

ESG-indsatser hos Comwell Hotels

Comwells ESG-arbejde omfatter en række initiativer inden for miljø, sociale forhold og virksomhedsdrift.

Alle Comwell-kædens danske hoteller og venues er Green Key-certificerede.

Comwell Hotels’ reduktionsmål for drivhusgasudledninger er valideret af SBTi Services i overensstemmelse med de relevante kriterier fra Science Based Targets initiative (SBTi).

På hotellerne omfatter indsatsen blandt andet overvågning af energidata, affaldssortering med henblik på genanvendelse og måling af madspild. Comwell indkøber desuden danske produkter og råvarer i sæson, når det er muligt.

Alle Comwells danske hoteller har Det Økologiske Spisemærke i bronze. Det betyder, at 30–60 procent af de indkøbte føde- og drikkevarer er økologiske.

ESG-arbejdet omfatter også indsatser vedrørende medarbejdertrivsel og uddannelse samt samarbejder med blandt andre Smilfonden og Julemærkefonden. Comwells krav til leverandører er beskrevet i virksomhedens leverandørkodeks.

    Område

    Sydjylland

    Sønderjylland er en historisk spændende region med mange kulturelle og historiske steder og UNESCO Verdens naturarv – Vadehavet, lige ude for døren.

    Her finder du Danmarks største økologiske spisekammer og du kan sætter tænderne i det søde sønderjyske kaffebord og smage på det spændende fusionskøkken.

    Turen går gennem hyggelige købstæder med gamle bykerner og en rig maritim kystlinje eller gå en tur på Genarmstien, Hærvejen eller Caminoen. Køb et minde med hjem fra en af gårdbutikkerne eller stalddørsbutikkerne.