Green Key

DGI Byen og CPH Conference

3 af 5 stjerner

CPH Hotel er et af de mest centralt beliggende hoteller i København, og fra hotellet har du fri adgang til DGI Byens aktiviteter.

Nyrenoveret nordisk og urbant hotelkoncept i hjertet af København. Vi er heldige at være placeret med Vesterbro og den hippe Kødby til den ene side og Indre By til den anden, 50 meter til Hovedbanegården og Metroen, Tivoli og Strøget et par minutter væk, og kun 20 minutter til lufthavnen. CPH Hotel er med andre ord omgivet af det bedste, København kan tilbyde.

Som gæst på CPH Hotel nyder du en række fordele, der knytter sig til DGI Byens mange faciliteter og muligheder. Du får blandt andet gratis adgang til vores fitnessrum, og du kan også bowle gratis, hvis du booker på dagen.

Ydermere har du adgang til byens vel nok flotteste indendørs svømmehal – Vandkulturhuset - med rundt svømmebassin, varmtvandsbassiner, legebassiner og selvfølgelig en skøn sauna. Vandkulturhuset gennemgår en total renovering som afsluttes sidst på sommeren 2021.

Selve CPH Hotel gennemgik i 2020 en gennemgribende modernisering og er det oplagte valg for dig, der vil udforske København på byens præmisser, og samtidig have mulighed for at trække dig tilbage til et hotel med mulighed for sjov, oplevelser og afslapning. Vores 9 forskellige værelsestyper gør CPH Hotel til det foretrukne valg for både turister, børnefamilier og forretningsrejsende. Vores reception har døgnåbent.


Bæredygtig møde- og konferencested

5 Stjernet

Med en beliggenhed i hjertet af København, er CPH Conference et af hovedstadens foretrukne mødesteder.

I DGI Byen har vi mange års erfaring med at afholde konferencer - store som små. CPH Conference byder på 24 forskellige mødelokaler og Øksnehallen som et yderligere venue på 5500 kvm for de helt store firmaarrangementer. Med vores centrale beliggenhed i hjertet af København, 50 meter fra Hovedbanegården og 20 minutter fra Lufthavnen, sætter CPH Conference de optimale rammer for ethvert møde eller konference, hvor logistikken i forhold til transport, skal være let. Dine konferencegæster har også mulighed for at overnatte på CPH Hotel, DGI Byens eget hotel, og dine gæster kan parkere med særlige priser i lokalt P-hus.

Særlig miljøindsats

Særlig Miljøindsats

Green Key fra 2021 og vores nylige renovering i 2020 er foretaget med henblik på at minimere vores miljøaftryk og tilvejebringe det optimale indeklima for vores gæster. DGI Byens partner på energirenoveringen, SustainSolutions, estimerer, at vores forbedringer vil spare mere end 100 ton CO2 årligt.

Område

København

København, Danmarks hovedstad er blevet udvalgt til verdens bedste by at besøge, og byens ambitiøse grønne profil har et klart mål: Københavns Kommune satser på at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025.

I København er der kort vej til både vand og grønne områder. Det er en grøn og cykelvenlig by, som kan udforskes på de mange nye elektriske bycykler. Man kan bo på et miljøcertificeret hotel, hvor hele 75 % af byens hotelværelser er miljømærket med enten Svanen eller Green Key, man kan svømme i det rene vand i byens havnebade eller indtage økologisk mad fra Michelin restauranter til streetfoodmarkeder.

Wonderful Copenhagen har en bæredygtighedsstrategi for turisme og er den første i verden, som er mærket med miljømærket Green Tourism Organization.