Green Key

Hotel & Konference

Hotel Faaborg Fjord

3 af 5 stjerner

Rammerne for konferencer og møder på Hotel Faaborg Fjord er sat i professionelle, ny renoverede faciliteter, indvendigt som udvendigt. Lokalerne bidrager både til et højt fagligt fokus og giver et forfriskende pust af luft, lys og liv.

På første parket til det Sydfynske Øhav, med egen strand og udsigt til Bjørnø ligger Hotel Faaborg Fjord. Et moderne hotel i nordisk stil med forhaven i vandkanten.  Her er plads til familien, de aktive sports folk og ikke mindst de der blot har behov for at trække ud af de vante rammer for en stund.

Særlig miljøindsats

Green Key mærket i 2020.

Hotel Faaborg Fjord arbejder aktivt med flere af FN´s verdensmål.

Hotel Faaborg Fjord udvikler og fremsætter årligt nye bæredygtighedsmål med grønnere indkøbspolitikker samt bæredygtige og mere miljøvenlige produkter fra deres leverandører.

Affald, vand og udledning af CO2 er blot nogle af de elementer, Hotel Faaborg Fjord dagligt arbejder aktivt med at reducere.

Fx har hotellet 4 el ladestandere og tilbyder bustransport ved over 20 personer og fokus på minimering af madspild og indkøb af lokale råvarer.

Læs mere om hotellets indsats... 

Område

Fyn og det sydfynske øhav

Fyn bliver kaldt cykeløen pga. de 1200 km skiltet cykelruter i det smukke og alsidige landskab. Besøg de velbevarede købstæder, de 123 slotte og herregårde og lad dig friste af lokale fødevarer og sublime restauranter – det hele omkranset af et hav fyldt med 100 øer.

Odense er fyldt med smukke parker, romantiske haver og rekreative områder som udendørs fitnesslegepladser. 

På Fyn får du gode råvarer, kød fra glade dyr, lokalt brygget øl og vin, karakteristiske oste og udsøgte specialiteter, der kan nydes på en af de kulinariske ruter eller på en af de hyggelige madmarkeder.

Ud over Odense som er Fyns største by finder du hyggelige byer som Svendborg, Nyborg, Kerteminde, Bogense og Middelfart.