Den Sorte Diamant Dagsbillede Ved Kajkant

Den Sorte Diamant bliver Green Key-certificeret

Møde- og konferenceafdelingen i Den Sorte Diamant er per efteråret 2022 blevet certificeret med den internationale miljømærkning Green Key – som den blot anden statsinstitution i Danmark.

Som Green Key Møde og Konferenceleverandør lever både Den Sorte Diamant og vores leverandører inden for forplejning og rengøring op til de mange relevante miljøkrav, som Green Key inkluderer. Det indebærer blandt andet nedsat energi- og vandforbrug samt øget genbrug og affaldssortering.

Green Key følger løbende op på certificeringen med kontrol og tjek – det er din garanti for, at møder i og konferencer i Diamanten altid er grønne!

Leverandører bidrager også til grøn agenda

Den Sorte Diamants forpagter, Madkartoteket, lever også op til Green Keys standarder. Madkartoteket tager afsæt i det plantebaserede køkken, og har Det Økologiske Spisemærke i sølv - det betyder, at 60-90 % af alle føde- og drikkevarer i Madkartoteket er økologiske.

Det grønne arbejde fortsætter

Green Key-certificeringen er en stor milepæl for Det Kgl. Biblioteks grønne arbejde, men det stopper ikke her: Certificeringen er blot en lille del af Det Kgl. Biblioteks samlede Klimastrategi, Et Grønnere Bibliotek 2025.

Strategien sætter ambitiøse mål indenfor en række væsentlige kilder til Det Kgl. Biblioteks udledninger, og har til formål at vise vejen frem mod Det Kgl. Biblioteks mål om at være klimaneutral i 2050.

Bliv klogere på Det Kgl. Biblioteks forskellige grønne indsatser

Samarbejde med Sustainable Choice CPH

Den Sorte Diamant er blevet Green Key certificeret ved hjælp af udviklingsprojektet Sustainable Choice CPH hos Wonderful Copenhagen.