greetsthegreenhotel

Hotelkæder sætter den grønne dagsorden

Hotelkæderne fremmer den grønne udvikling i branchen. Flere mindre kæder kommer med i Green Key, mens nogle hotelkæder forbedre deres bæredygtige indsats yderligere eller udvider med flere overnatningssteder som mærkes.

Sinatur Hotels, som var den første kæde, der blev mærket med Green Key, har i 2021 modtaget EU’s miljøpris i kategorien Miljømanagement for implementering af en omfattende bæredygtighedsstrategi og for arbejdet med CO2-beregninger.

Arp. Hansen var første større kæde, som søgte om Green Key til alle deres hoteller tilbage i 2008. Sidenhen er der kommet flere hoteller til, som alle er blevet mærket, så Arp. Hansen nu har 13 overnatningssteder med i Green Key. Senest er SteelHouse Copenhagen mærket med Green Key i 2020.

I år er Best Western Plus Hillerød og Best Western Plus Eyde blevet tildelt Green Key, så dermed har 8 danske hoteller fra den amerikanske kæde mærket med Green Key.

Comwell Hotels har øget sit antal af miljømærkede hoteller med overtagelse af H.C. Andersen Hotel i Odense fra Radisson og med tilføjelse af det nye Comwell Portsite i Nordhavn og har nu 16 hoteller med Green Key.

Guldsmeden Hotels – også med Green Key - har åbnet hotel på Islands Brygge med NASA-teknologi til genbrug af vand. Antallet af Guldsmeden hoteller er faldet, da hotellet i Aarhus er afviklet.

Montra Hotels har fået mærket alle sine 4 hoteller. Det startede med Sabro Kro, som har haft Green Key længe. Men i 2020 kom de 3 øvrige hoteller med.

Radisson Hotel Group har længe haft en international aftale med Green Key og 4 af kædens hoteller i Danmark er mærket med Green Key.

Scandic arbejde med Svanen er bredt anerkendt og tildeles til alle nye hoteller. Nyeste er Scandic CPH Strandpark.

Small Danish Hotels øger gevaldigt i øjeblikket i antallet af hoteller med Green Key. Antallet af Small Danish Hotels med Green Key er nu på 15 hoteller efter Hotel Vejlefjord, Fuglsangcentret ved Fredericia og Tornøe Hotel i Kerteminde blev tildelt mærket op til årsskiftet.

Bella Group har i mange år haft mærket Bella Center, Belly Sky, Crowne Plaza og Marriott Copenhagen.

Bornholm Hotels har Green Key på det grønne fyrtårn Green Solution House, Hotel Fredensborg og Griffen.

Brøchner Hotels har længe haft mærket på Avenue Hotel, Hotel Danmark og SP34, men det er nu suppleret med det nyere Hotel Ottilia.

Familien Bühlmann har på kort tid fået 3 hoteller med i Green Key. Det drejer sig om Aalborg Airport Hotel, Nørre Vosborg og Scheelsminde Hotel

Milling Hotels har nu 3 hoteller med Green Key, da kæden har overtaget Hotel Ritz i Aarhus og samtidig har fået mærket Maribo Søpark og Milling Hotel Park

Go Hotels og Arthur Hotels har hver to hoteller med Green Key.

Læs mere om grønne tendenser for danske hoteller...