Digitalguestårsdag 120122

Nyt samarbejde tager gæsten med på den grønne rejse

Green Key Danmark og hotelplatformen DigitalGuest indgår samarbejde, som giver hotelgæster adgang til digital information om Green Key og stedets miljøindsats.

Når en gæst nu tjekker ind på et Green Key-certificeret hotel, vil hotellets mange grønne initiativer nu også være synlige for gæsten digitalt. Det sker på baggrund af et nyt samarbejde mellem Green Key Danmark og hotelplatformen DigitalGuest.

DigitalGuest tilbyder en digital gæstemappe og digital gæste service platform. Gennem platformen kan hoteller nu også gå i dialog med den enkelte gæst om deres Green Key-certificering og miljøindsats via et medie, som er blevet helt fundamentalt i kommunikation med gæsten - det digitale.

”I Green Key glæder vi os til at præsentere branchen for den nye platform, som vi mener vil være med til at sænke turismeerhvervets miljøaftryk yderligere, da hotellernes mange grønne initiativer bliver mere håndgribelige for den enkelte gæst, både at forholde sig til og engagere sig i” siger Sara Azoulay Pedersen, der er Green Key konsulent.  Og fortsætter ”Det forventes at information om hotellet kan tilgås digitalt, så selvfølgelig skal informationerne om bæredygtighed og Green Key certificering også kunne tilgås digitalt”.

Green Key Danmark og DigitalGuest lancerede officielt samarbejdet til HORESTAs Årsdag den 18/11 i Øksnehallen, hvor de gjorde opmærksom på samarbejdets store potentiale ved Green Keys stand.

Se billede med: Fra højre Christian Markedal og Malou Kjær Klausen fra DigitalGuest og Sara Azoulay Pedersen fra Green Key og HORESTA..