E_Logo_No-UN-Emblem-02-300x211.png

Ny international konference om bæredygtighed til København

Mødeplanlæggere vil have bæredygtige løsninger. Det konkluderer en stor undersøgelse gennemført af IMEX Group og Meeting Professionals International, MPI. 75 pct. svarer, at de har skruet markant op for indsatsen med bæredygtige løsninger, og 21 pct. sætter kryds ved ’i udpræget grad’.

Men både virksomheder og leverandører mangler viden på området, erfarer verdens største globale udbyder af konferencer om CSR, Sustainable Brands. Derfor lanceres konferencen Responsible Business Events i København 30. oktober, back-to-back med Sustainable Brands Copenhagen.

Responsible Business Events forventer mere end 150 deltagere fra ind- og udland og arrangeres af to danske aktører – CSR LINK og IMPROVEMENT - den 30. oktober og back-to-back med Sustainable Brands, hvorfor deltagerne også får adgang til Sustainable Brands ’general opening key-note session’ og åbningsreception.

Begge konferencer holdes på Radisson Blu Scandinavia Hotel i København. Find mere information her.