Bookingundersøgelse1

Booking.com undersøgelse bekræfter turisters fokus på bæredygtighed

En ny undersøgelse fra Booking.com med data fra mere end 29.000 rejsende i 30 forskellige lande viser, at pandemien har været et vendepunkt for de rejsende, som nu vil tage mere bæredygtige valg.

Den seneste undersøgelse fra Booking.com viser at effekten af pandemien muligvis kan være det der gør at intentionerne om at rejse bæredygtigt ændrer sig til reelle handlinger.

  • 79% ønsker at bo på et bæredygtigt overnatningssted i fremtiden
  • 70% af de rejsende fra Danmark mener, at det er meget vigtigt at rejse bæredygtigt, og 48% siger at pandemien har fået dem til at ville rejse mere bæredygtigt i fremtiden
  • 40% mener, at der i 2021 stadig ikke er nok bæredygtige rejsemuligheder, og 48% siger at de bliver irriterede hvis et overnatningssted forhindrer dem i at være bæredygtige, for eksempel ved ikke at tilbyde faciliteter til genbrug
  • Selvom 3 ud af 4 overnatningssteder siger de har implementeret nogle bæredygtighedstiltag, er det kun en tredjedel der aktivt fortæller om deres tiltag til potentielle gæster.

Over halvdelen af de rejsende fra Danmark vil handle nu

62% af de rejsende fra Danmark mener at vi skal handle nu for at redde planeten for de fremtidige generationer. I takt med at verden stille og roligt åbner for rejser igen, viser Booking.coms 2021 Sustainable Travel Report at rejsende mere end nogensinde er fast besluttede på at rejse med omtanke.

Pandemien ændrer rejsendes indstilling

Lige under halvdelen af de rejsende fra Danmark (48%) siger at pandemien har haft indflydelse på at de ønsker at rejse mere bæredygtigt i fremtiden, og 40% indrømmer at pandemien har ændret deres indstilling så de foretager positive ændringer i deres hverdag. For mange er det blevet en høj prioritet i hjemmet at have fokus på genbrug (46%) og reducere madspild (50%).

Fremtidens rejser er bæredygtige

Ifølge resultaterne af undersøgelsen stemmer de rejsendes bæredygtige bestræbelser i hverdagen overens med deres intentioner for fremtidige rejser.

72% ønsker generelt at reducere spild, og lige så mange (72%) ønsker at reducere deres energiforbrug (f.eks. ved at slå aircondition fra og slukke lyset, når de ikke er på værelset).

69% ønsker at bruge mere miljøvenlige transportmidler, som f.eks. at gå, cykle eller bruge offentlig transport i stedet for taxaer og lejebiler. Respekten for lokalsamfundet står også højt på listen, og over to tredjedele (69%) ønsker at have autentiske oplevelser, der afspejler den lokale kultur, når de rejser.

71% mener, at det er meget vigtigt med større kulturel forståelse og bevarelse af kulturarven, og 61% ønsker at sikre at branchens økonomiske effekt bliver ligeligt fordelt på alle niveauer i samfundet.

Derudover vil 67% gå så langt som til at undgå populære rejsemål og seværdigheder for at sørge for, at de ikke bidrager til udfordringerne med alt for mange turister på nogle steder. De ønsker at hjælpe med at sprede fordelene ved rejser til steder og samfund, der ikke bliver besøgt lige så meget.

Nedbrydning af barrierer for bæredygtige rejser

Heldigvis stopper det ikke bare ved de gode intentioner. Mange af disse løfter om bæredygtige valg bliver allerede ført ud i livet.

32% af de rejsende fra Danmark sagde, at de på deres ferie inden for de seneste 12 måneder tog et bevidst valg om at slukke for deres aircondition/varme på overnatningsstedet, når de ikke var der, og 33% medbragte deres egen genanvendelige vandflaske i stedet for at købe vand på flaske, mens de var på ferie.

Sidst men ikke mindst foretog 26% aktiviteter for at støtte lokalsamfundet. Lige under halvdelen af de rejsende (48%) siger, at de bliver irriterede, hvis det sted de overnatter, forhindrer dem i at være bæredygtige, for eksempel ved ikke at tilbyde faciliteter til genbrug. Det er positive tegn, men der er stadig plads til forbedring, når mere end halvdelen af de rejsende ikke tænker på lokalsamfundet når de rejser og ikke tager små skridt mod at minimere deres egen påvirkning af miljøet.

79% ønsker at bo på et bæredygtigt overnatningssted

Der er stadig nogle barrierer selvom 79% af de rejsende fra Danmark siger, de ønsker at bo på et bæredygtigt overnatningssted det kommende år. Det er en betydelig stigning fra den første gang Booking.com gennemførte Sustainable Travel Report i 2016, hvor 62% af internationale rejsende svarede på det samme spørgsmål, og en stigning på 5% fra de 74% i 2020 lige inden pandemien.

Kigger man nærmere på de 28% af de rejsende fra Danmark, der sagde, at de ikke havde overnattet på et bæredygtigt overnatningssted inden for det seneste år, sagde 31% af dem, at de ikke engang vidste at der eksisterede bæredygtige overnatningssteder. Derudover sagde 35%, at de ikke kunne finde nogen bæredygtige valgmuligheder på det rejsemål de besøgte, og 23% sagde at de ikke vidste, hvordan de kunne finde dem.

Faktisk mener 40% af de rejsende fra Danmark, at der fortsat i 2021 er for få bæredygtige rejsemuligheder.

Læs rapporten her…