Sorter dit affald hvor det er muligt - både på hotelværelset, i fællesområder og udenfor virksomheden om det er i byen eller i naturen.

Vi gør det let for dig at sortere dit affald. På Green Key virksomheders værelser kan dåser, plastik- og glasflasker stilles ved siden af skraldespanden og aviser, papir og brugte batterier lægges på bordet. Så skal vi nok sørge for resten.

Green Key steder gør en indsats for at passe på miljøet. Der sorteres i almindeligt og miljøfarligt affald, så mest muligt genanvendes og ikke skader miljøet

Hvorfor sorterer vi affaldet?

Affaldet sorteres, fordi vi først og fremmest ønsker at passe på miljøet. Vi bliver flere mennesker på kloden, som alle efterlader mere affald, og vi har en livsstil, som giver mere affald. Vi bliver nød til at tænke anderledes, hvis vi ønsker at nedbringe mængden og konsekvenserne af affaldet.

Heldigvis kan vi godt nedbringe, bruge og genbruge affaldet. Jo mere vi sorterer affaldet, jo mere kan genanvendes. Aviser bliver til genbrugspapir, pantflasker benyttes igen og batterier udleder ikke kviksølv i naturen. Madaffald bliver til biogas, og det affald, som ikke kan sorteres, brændes og giver energi, som bruges til at varme vores huse.

Sortering af affald sikrer også, at I, personalet og dem som henter affaldet ikke kommer galt af sted i forbindelse med håndteringen af affaldet.