Hjælp med at spare vand,når du står ved en håndvask. 

Førhen blev der brugt omkring 8-12 liter vand for hvert minut vi vaskede hænder. Med nye vandbesparende armaturer mærker du ikke den store forskel – selvom der kun kommer 3-6 liter ud per minut.

For hvert værelsesvask spares der op mod 5.000 liter vand om året og en ½ million liter vand for et hotel med 100 værelser. En håndvask på offentligt toilet sparer op mod 100.000 liter vand om året og yderligere 50.000 liter hvis vasken har sensor, der tænder og slukker, når du tager hånden hen til hanen.

Ved at vælge en Green Key virksomhed er du allerede med til at spare på vandet. Du kan spare yderligere ved ikke at lade vandhanen løbe uden grund fx kan den slukkes, når du børster tænder eller sæber dig ind.