Green Key kriterier for 2012 er godkendt af både den internationale og nationale styregruppe. Den danske styregruppe og sekretariatet bag Green Key i Danmark arbejdede i et år med en gennemgribende revidering af Green Keys kriterier, som trådt i kraft i 2012. Målet er at blive branchens stærkeste miljømærke både på kriterier og på antal.

I forbindelse med revisionen har det været hensigten at følge principperne for type 1 miljømærker samt at udviklingen af kriterierne er livscyklusbaseret og at Green Key følger anbefalingerne fra Forbrugerombudsmandens vejledning om grøn markedsføring. Derfor er der bl.a. gennemført en åben og gennemskuelig høringsproces i forbindelse med revisionen af kriterierne samt offentliggjort baggrundsdokumentation for ordningen og kriterierne.